FAQ

Vi oplever ofte at folk har en del spørgsmål i forbindelse med ind- og fra flytning af en lejlighed. Vi har derfor forsøgt at gøre det nemt, ved at samle nogle spørgsmål - svar her på siden. 

Finder du ikke svaret på dit spørgsmål skal du endelig tage kontakt, så hjælper vi gerne.​

Jeg skal flytte i Lejlighed​

1. Hvad indeholder indskuddet?

Inden man overtager lejligheden skal der betales Indskud. Indskuddet består af depositum, som er tre måneders husleje, samt forudbetalt leje, hvilket er én måneds husleje. Derudover betales først kommende husleje, alt efter om man flytter ind d. 1. eller 15. i måneden. Den forudbetale leje, benyttes den sidste måned inden fraflytning.

2. Hvornår afholder man indflytningssyn?

Når du lejer en lejlighed hos os, afholdes der indflytningssyn. Indflytningssynet foregår mellem os som udlejer og dig som lejer, hvor boligen i fællesskab gennemgås for eventuelle fejl og mangler. Indflytningssynet afholdes den dag, nøglerne udleveres til lejligheden.

3. Skal jeg selv sørge for at ændre adresse?

Post Nord får automatisk besked på flytningen, når du har givet kommunen besked. Du skal selv sørge for at få sat mærkat med navn på postkassen. Skriv IKKE med tusch tak. Meld dig gerne til ordningen "Reklamer - nej tak", hvis du ikke ønsker reklamerne . Det kan gøres på: www.fk.dk/Contact/Forbrugerkontakt/Reklamernejtakformular

4. Hvem sørger for el, varme og vand?

Vi sørger for der er tilmeldt el, varme og vand inden overtagelsesdagen. Når der kommer opkrævning fra elselskabet, så husk det er en opkrævning der skal betales. Det er kun vand og varme der er med i a conto beløbet. 

5. Skal man have en indbo forsikring?

Indboforsikringen skal måske ændres, alt efter hvad du er flyttet fra og til. Ændrer din indbosum sig, skal dette også meddeles forsikringsselskabet. Skiftes der job i forbindelse med flytningen, skal du også være opmærksom på ulykkesforsikringen.

6. Kan jeg få boligstøtte?

Når man bor til leje, kan man muligvis få boligstøtte. Om du er berettiget til boligstøtte, kan du se på borger.dk.

7. Kan huslejen stige i lejeperioden?

Huslejen kan stige i lejeperioden. Vi følger netto pris indekset og reguleringen sker med varsling ultimo året, med virkning fra 1. januar hvert år. Prisstigningen ligges også på den forudbetalte leje og depositum. Derfor er der en stigning på den regulere leje og på den forudbetalte leje, samt efterfølgende tre måneder for betalt depositum.

8. Trækkes første husleje automatisk?

Ved indflytning har man betalt den første måned, eller 14. dages husleje, alt efter indflytningsdato. Den efterfølgende måned, skal huslejen betales via den opkrævning der sendes med posten. Derfor er det vigtigt der er navn på postkassen. Huslejen skal fremover betales via betalingsservice og derfor skal man tilmelde betalingen med de aftalenr., der er medsendt første opkrævning. Dette kan tilmeldes i netbank eller ved kontakt til sin bank. Det ses som et krav at betalingen tilmeldes betalingsservice

​Je​g skal flytte fra min lejlighed

1. Hvor lang opsigelse har jeg?

Lejligheden kan opsiges med 3 måneders varsel til d. 1 i en måned. Opsigelsen skal sendes skriftlig i en mail eller pr. post og skal medunderskrives af evt. samlever/ægtefælle.​

2. Hvornår skal jeg være klar til fraflytning?

Med henblik på istandsættelse, skal lejligheden være fraflyttet 14 dage før sidste lejedag.

3. Skal jeg betale husleje den sidste måned af min opsigelsesperiode? 

Som en del af samlet depositum ved indflytning, blev der betalt forudbetalt leje, hvilket dækker sidste måneds husleje. Det vil sige der kun skal betales a conto beløbet den sidste måned af lejeperioden.

4. Skal jeg selv gøre rent ved fraflytning?

Lejligheden skal være ryddet og rengjort ved fraflytning. Jo mere man gør rent, jo mindre regning kommer der på rengøring efterfølgende.

5. Hvordan afgøres det om der skal males mm.?

Du indkaldes til et fraflytningssyn, hvor lejlighedens stand gennemgås i fællesskab, så det dokumenteres hvilke forhold der skal istandsættes og om der er fejl og mangler ved lejligheden. 

Du skal ikke male eller slibe gulvene i lejligheden ved fraflytning. Det sørger vi for at formidle og bestille. 

Vi har en del lejligheder og de fordele, som det giver os prismæssigt, kommer jer til gode. Vi tjener ikke på denne formidling og vedlægger faktura fra håndværkerne som en kopi til jer, sammen med flytteopgørelsen. 

6. Dækker mit indskud evt. istandsættelse?

Vi gør regnskabet op i forhold til de punkter der er medtaget i flytterapporten.

7. Hvornår kan jeg forvente at få min flytteopgørelse?

Det kan tage op til 6 uger at få flytteopgørelsen klar, da diverse håndværkere skal have udført deres arbejde.

8. Skal jeg selv afmelde el, vand og varme?

Vi sørger for at afmelde el, vand og varme ved fraflytning. Dette sker sidste lejedag i opsigelsesperioden og køre bedst hvis I lader os stå for afmeldingen. Alt efter hvornår der er fraflytning, kan man forvente en længere ventetid på sin forbrugsopgørelse, da regnskabsåret ved forsyningsselskabet løber fra 1.1-31.12, med udsendelse af opgørelse marts eller april. 

Kontakt os hvis
​du vil leje en lejlighed

Du er til enhver tid velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om vores service til vores lejere.

Du kan ringe mandag - torsdag mellem kl. 8-14 på telefon 97 82 08 78 eller sende os en e-mail alle døgnets timer på info@perma-ejendomme.dk.

Vi står klar til at hjælpe dig og svare på spørgsmål vedrørende vores administration og udlejning af lejligheder, ejendomme, og lejeboliger.​

Kontakt Perma Ejendomme A/S

​Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du mangler en bolig eller har spørgsmål hertil.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kontaktoplysninger

Perma-Ejendomme A/S

Heldumvej 1, 7620 Lemvig

Klik her for rutevejledning

Telefon: 97 82 08 78

info@perma-ejendomme.dk